henter banner...

Brugte kølebiler hos Brdr. Jensen

Brugte kølebiler til transport med temperaturkrav

Hos Brdr. Jensen Last – & Varebiler har vi altid køle- og frysebiler på lager. Både med forskellige opbygninger og løsninger, og i forskellige prisklasser.

Når du arbejder med varer, der kræver temperaturkontrol, er det vigtigt med en bil, der fungerer stabilt og effektivt i drift. På den måde sikrer vi, at bilen er klar til at løse opgaverne i din virksomhed – fra første dag.

En brugt kølebil til din virksomheds behov

En brugt kølebil er en praktisk løsning, hvis du transporterer fødevarer, medicin eller andre temperaturfølsomme produkter. Hos Brdr. Jensen har vi ofte biler med forskellig opbygning, som kan bruges i mange typer erhverv. Det kan være med eller uden lift, køleboks eller isolerede varerum. Alle biler leveres med dokumentation for service og køleteknisk funktion, så du ved, hvad du får – og kan tage bilen i brug med det samme.

Køb en brugt kølebil med tryghed

Overvejer du at købe en brugt kølebil, men har spørgsmål til stand, pris eller funktion? Hos Brdr. Jensen kan du få svar på alle dine spørgsmål

Kassevogn eller varevogn med køl – hvad er forskellen?

I praksis dækker begge ord det samme: en lukket varebil, hvor lastrummet er isoleret og køleanlægget monteret. Forskellen ligger i størrelsen. En mindre varevogn med køl passer til byruter med få stop og begrænset last, mens en stor kassevogn med køl giver plads til paller og flere temperaturzoner.

Skal du bruge bilen til distribution med mange daglige stop, betyder døråbningen og isoleringen mere end motorstørrelsen. Fortæl os, hvad du kører med, og hvor mange gange om dagen dørene åbnes – så peger vi på den rigtige størrelse.

Kølebil eller frysebil?

En kølebil holder typisk lasten mellem 0 og 8 grader og bruges til friske fødevarer, blomster og medicin. En frysebil er isoleret kraftigere og kan holde ned omkring minus 18 til minus 20 grader til dybfrost.

Forskellen har betydning for både anskaffelsespris og drift, fordi en frysebil bruger mere strøm og mere brændstof. Er du i tvivl om, hvad din last kræver, så ring – vi har begge dele på pladsen, og det er nemmere at afgøre, når vi kender varen.

Opbygning af kølebil og frostbil – hvad skal du kigge efter?

En kølebil er en almindelig varebil eller lastbil, hvor lastrummet er isoleret og forsynet med et køleaggregat. Selve opbygningen laves af specialiserede opbygningsfirmaer, det er ikke noget, vi laver på vores eget værksted. Til gengæld handler vi med bilerne hver dag, og vi ved, hvad der er værd at se efter, når man køber brugt.

Isoleringens tykkelse er det første. Jo tykkere isolering, desto lavere temperaturer kan bilen holde, men desto mindre lastrum er der også tilbage. En bil bygget til frost har tykkere vægge end en, der kun skal holde 2 til 8 grader, og det kan mærkes på, hvor mange paller der er plads til.

Dernæst aggregatet. Nogle kører på bilens motor, andre kan også sættes i stikkontakten, så lasten holdes kold natten over uden at bilen står og går. Har bilen skillevæg, kan du køre køl og frost i samme tur. Og kig på gulvet og dørpakningerne, det er dér, slitagen viser sig først på en brugt kølebil.

Vores lager af kølebiler skifter løbende, så ring på +45 75 63 09 10 og hør, hvad vi har stående lige nu. Vi gennemgår gerne den konkrete opbygning med dig, inden du beslutter dig.

Kølebil med lift

Skal der læsses tungt af uden rampe, gør en bagsmæklift hverdagen markant lettere – især hvis du kører alene. Vi har jævnligt kølebiler med lift stående, men de bliver hurtigt solgt, så de er ikke altid på lager.

Ring på 75 63 09 10 og spørg efter det, du søger. Så siger vi ærligt, om vi har den rigtige bil lige nu, eller om du skal vente et par uger.

Leasing af kølebil

En kølebil er en dyrere investering end en almindelig varevogn, fordi opbygningen og køleanlægget koster oveni bilen. Derfor vælger mange virksomheder at lease i stedet for at binde pengene.

Vi laver finansieringen gennem vores eget selskab, DJ Leasing, som ligger på samme adresse. Det betyder, at du kan finde bilen og få leasingaftalen på plads samme dag – uden at gå omvejen om en bank, der ikke kender køretøjet.

Vi ligger centralt – også hvis du kommer fra Fyn eller Trekantområdet

Brdr. Jensen ligger på Kometvej 1 i Horsens, tæt på E45. Det gør os nemme at nå fra Vejle, Kolding, Aarhus og Silkeborg, og turen over Lillebælt fra Middelfart, Nyborg og Odense tager under en time.

Vi har kunder i hele landet, og mange kører gerne efter den rigtige kølebil, fordi udvalget af brugte kølebiler er begrænset de fleste steder. Ring i forvejen, så står bilen klar, når du kommer.

Kom og besøg os i Horsens

Besøg Brdr. Jensen i Horsens og prøv vores brugte kølebiler. Vi tilbyder både prøvekørsel og faglig rådgivning, så du ender med den løsning, der passer præcist til dine behov. Vores fokus er at sikre, at din brugte kølebil lever op til dine krav til kvalitet, funktionalitet og økonomi.

Har du spørgsmål til vores kølebiler?

Åbningstider

Julen

23. dec
24. dec
25. dec
26. dec
27. dec
28. dec
29. dec
30. dec
31. dec
1. jan

08:30 – 13:00
Lukket
Lukket
Lukket
Åbent efter aftale
Lukket
08:30 – 17:00
08:30 – 17:00
Lukket
Lukket

Glædelig jul og godt nytår! 🎄✨